Er du vild med tv-serier?

Apple Tree Productions søger 2 praktikanter

Vi er et produktionsselskab, der alene producerer danske og internationale dramaserier af høj kvalitet til både streamingtjenester og tv-stationer. Selskabet er stiftet af folkene bag succeser som Forbrydelsen, Arvingerne, Bedrag, Broen, Herrens veje, Liberty, Rita og Norskov.

Du er engageret og nysgerrig og har lyst til at komme tæt  på udviklingen og produktionen af tv-serier. Du er selvstændig og kan holde hovedet koldt, når tingene går hurtigt, for det gør de. Du kan skrive og tale engelsk. Du er i gang med en videregående udddannelse og brænder for tv-serier og gode fortællinger.

Vil du være en del af vores produktionshold skal du kontakte os. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores producere om alt lige fra research, manuskriptudvikling, udarbejdelse af ansøgninger, koordinering, produktionsplanlægning og meget meget mere. Vi sørger selvfølgelig for at give dig løbende feedback og evaluering, så du får mest muligt ud af dit praktikophold.

Det praktiske: Praktikperioden løber fra primo januar og seks måneder frem afhængigt af dit studie. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt primært i tidsrummet 9-17, det er dog vigtigt at du er fleksibel fx i forbindelse med opløb mod deadlines.

Du skal være under uddannelse og være berettiget til SU, da praktikken er ulønnet. Dit studie skal godkende praktikforløbet.

Vi holder til i Store Kongensgade i København K, tæt på metro og bus.

Har ovenstående vakt din interesse, skal du sende en ansøgning og cv til Elisabeth Victoria Poulsen på e-mail: elisabeth@appletree.dk

Ansøgningsfrist er 15. november 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.